Sejergaardens Musikefterskole er meget mere end musiske og boglige fag. Vi har også en række tilbudsfag, hvor du kan få dyrket dine andre kreative interesser
Hen over ugen har du mulighed for at vælge fag i fem valgblokke. Du vælger fagene, for den første periode i begyndelsen af skoleåret. Mange af dem er musiske tilbudsfag, men vi har også andre tilbud. Læs mere herunder.
MOTION TILBUDSFAG
BOLDSPIL
I boldspil spiller vi en masse forskellige boldspil – volleyball, fodbold, basket og meget mere. Vi får sved på panden og har det sjovt. Når vejret er godt, er vi udendørs og ellers bruger vi vores hal.
YOGA
I yoga dyrker vi stræk, afspænding og vejrtrækning. Det giver velvære og er en perfekt afslutning på en lang skoledag. Der er plads til alle, både begyndere og øvede.
MOTION
I motion får vi sved på panden. Vi træner i fitness, styrker konditionen eller løber orienteringsløb. Der er plads til alle og du bestemmer selv om du vil dyste mod dine kammerater eller blot dig selv.
DIVERSE TILBUDSFAG
Trænger du til en pause fra musik og motion? Så prøv et af vores andre tilbudsfag, hvor du kan udfordre dine andre kreative, sproglige eller faglige kompetencer. Udbuddet varierer lidt fra år til år, men omfatter bl.a.
Billedkunst • Drama • Dans • Samfundsfag • Tysk • Fransk • Fysik/kemi
Læs mere om vores musiske tilbudsfag