I fritiden er der mulighed for at spille musik, dyrke sport, tage på tur eller hygge med kammeraterne ...
... og meget mere. Det er kun fantasien der sætter grænser og der er altid nogen der er friske på dine idéer
SPIL MUSIK
Mange elever medbringer deres egne instrumenter og fordyber sig på værelset; ellers er det bare at kaste sig over skolens musikudstyr og finde et ledigt lokale. Vi har klaver eller flygel i næsten alle opholds- og undervisningslokaler.
EGNE BANDS
Vi har fire store, veludrustede musiklokaler – samt en række mindre øvelokaler – så det er bare at gå i gang. Måske skal der øves et par fede numre til den næste koncert eller festival? eller hvad med en tur i studiet med det næste hit?
LEG & BOLDSPIL
Tag et par kammerater med på multibanen eller saml et hold til rundbold. Der er rige muligheder for sport- og idrætsaktiviteter udendørs. Du kan også spille bordtennis, bordfodbold eller Playstation, hvis vejret er til indendørsaktiviteter.
UD I DET BLÅ
Gå en tur i byen, tag på indkøbstur i Holbæk eller cykel en tur til Maglesø. Omegnen er fuld af smukke naturoplevelser og hvis man trænger til en rolig dag kan man slikke sol på terrassen, slappe af i haven eller hygge ved bålpladsen.
HAL & MULTIBANE
Skolens hal er til fri afbenyttelse. Her kan der fx. spilles fodbold, basket, håndbold, hockey eller badminton. Du kan også benytte den udendørs multibane eller træne i vores veludstyrede fitnessrum.
HOBBY & HYGGE
I billedkunst er der er alverdens muligheder for kreativ udfoldelse, så hvis der skal ny pynt på væggene eller klippes og klistres er det bare at gå i gang. Vi har også en stor samling af bræt- og kortspil, så der er gode muligheder for at få trænet de små grå og få grinet samtidig.