Vil du lave dine egne tracks og få dem til at lyde professionelt? Så er producerlinjen noget for dig.

På producerlinjen lærer du at skrive, arrangere, programmere, optage og mixe musik – fra første idé til færdigt track. Du arbejder med dine egne sange/beats, og du får mulighed for at producere for andre. Opgaverne varierer fra små, sjove dagsopgaver til større og mere seriøse forløb. Udgangspunktet er ofte meget kreativt funderet og giver mulighed for at arbejdet i producerteams, hvor du og teamets andres elever får glæder af hinandens input og energi. Løbende gennem året præsenterer vi dele af vores arbejde for resten af skolen i hyggelige rammer til Producer-caféaftener.

Skab din lyd – og forstå teknikken
Vi dykker ned i både det kreative og det tekniske. Du lærer at arbejde i et musikprogram, optage vokaler/instrumenter, programmere beats, mixe og skabe din egen sound. Vi nørder med lyd, sound selection, plug-ins, optageteknikker, mikrofoner, genrer – og tips & tricks til at sætte det hele lækkert sammen til en endelig produktion. Du får hands-on erfaring i studiet, lærer at styre kreative processer og får værktøjer, du kan bruge, uanset om du vil hygge dig med at lave musik til dig selv eller arbejde professionelt med musik i fremtiden. Ud over den ugentlige linjefagsdag, vil du være en del af linjefagsprojekterne – med samarbejder på kryds og tværs af linjerne, hvor du som producer er med til at løfte egne og andres idéer og får prøvet dig selv af i en samarbejdsform, der afspejler virkeligheden for arbejdet som professionel producer.

Skal jeg have min egen computer med?
Ja. Vi har gode studiefaciliteter, men arbejder i udgangspunktet på egen computer.

Musikkundskab

Musikkundskab indeholder forskellige musikteoretiske discipliner – fx. nodelære, hørelære, harmoni og arrangement. Faget er niveaudelt og læses på tværs af skolens linjer. 

Sammenspil

Sammenspilsundervisningen er et af skolens ’flagskibe’ og du deltager på sammenspilshold uanset hvilken linje du har valgt og hvilke forkundskaber du har. 

Bøffer_rød

Ugens musikundervisning

Linjefag

4 lektioner á 45 min./uge

Sammenspil

1 lektion á 60 min./uge

Soloundervisning

1 lektion á 15 min./uge

Fælleskor

4 lektioner á 45 min./uge

Musikkundskab

3 lektioner á 45 min./uge

Andre musikfag

1 lektion á 60 min./uge

Læs mere om musikfagene under Musikfag.

Tjek vores andre linjer ud!

Er du mere til at nørkle med gode melodier eller rode med computere? Fortvivl ikke! Læs mere om vores to andre linjer her:

Musiker

Musikerlinjen er for dig, der gerne vil blive bedre til at spille og fortolke musik og indgå i et band med andre musikere.

Sangskriver

Sangskriverlinjen er for dig, der gerne vil arbejde med at skabe musik og skrive dine egne sange.