Producerlinjen er for dig, der er elsker at lave musik og gerne vil kunne indspille og producere beats og færdige sange.
På producerlinjen lærer du:
- hvordan du skriver en god sang
- hvordan du programmerer et fedt beat
- hvordan du bedst indspiller instrumenter og vokaler i studiet
- hvordan du planlægger og opbygger en knivskarp produktion fra idé til resultat
- hvordan du laver et super stærkt mix
- hvordan du sørger for, at din næste produktion bliver bedre end din forrige
Vi arbejder først og fremmest med den kreative proces, det er at skabe original og personlig musik alene og sammen med andre. Sideløbende tager vi afstikkere til det tekniske og går i dybden med alt fra basal know how med at optage på computeren til mere komplekse studio-udfordringer – herunder; hvordan man laver sprød vokallyd, hvordan man indstiller en compressor, tanker, tips og tricks til et godt mix etc.
Den bedste måde at udvikle sig på, er nu engang at blive bedre til at lytte. Både til mestrene og hinanden. Både til musikken og kritikken. Herigennem vil vi dels individuelt og dels i hold øve os på at skabe, sætte mål, komponere, arrangere og samtidig blive inspireret af hinanden musik.
Foruden de ugentlige lektioner, har vi i løbet af året linjefagdage, hvor vi fokuserer på et særligt tema indenfor musikproduktion. Ligeledes samarbejder vi nu og da med de øvrige to linjefag og prøver bl.a. her at producere andres musik og arbejde med andre bands og sangere. Linjefagsundervisningen afsluttes med et projekt, hvor du fordyber dig sammen med dine kammerater, skaber en musikproduktion eller et helt frit kreativt koncept!